Tristhed åh du min tristhed
hvornår blev du min frihed
hvorfor skal min frihed
følges af en stor elendighed
Jeg vil på ingen måde gøre dig ondt
men det her forhold mellem os
er både forkert og meget usundt
Vi laver aldrig andet end at slås
Du nægter at snakke med mig
du lever i et stadie af trods
jeg prøver at hjælpe dig
men du stopper mig som en klods
Jeg ville ønske at jeg ikke var fej
men nu skal du stoppes
Jeg havde tiltro til det vi havde
men det var ikke endt som det begyndte
Mit kælenavn blev til spade
Jeg vidste ikke bedre så jeg skyndte
med at gemme mig fra de flade
og uden for din arms længde
Du var hård og grusom
jeg græd de fleste nætter
dit ansigt fordrejet og skræmmende
Mine mareridt blev slemmere
Jeg ville ikke kunne holde det ud
jeg ville ikke kunne elske dig mere
Men alligevel var du det eneste
det eneste jeg kender
jeg måtte opgive håbet og hele mit liv
du har drænet mig for alt også mine venner
Så nu skriver jeg her og kan hverken for eller bag
Jeg er som et pendul fastgjort til dig
og aldrig kan jeg slippe afsted en dag
så jeg ligger her og græder lidt
troede ikke det hele var så skidt
og når smerte rimer på hjerte og alting er sort
så blev tristheden alligevel min frihedsport